Integrerede apparater er en fantastisk måde at give dit køkken et elegant og ensartet udseende på, men det kan være lidt vanskeligt at sætte lågen på. Denne praktiske lille vejledning vil sikre, at du gør det rigtigt første gang.
Trin 01.
Læg skabslågen fladt ned, og pak vejledningen og beslagene ud.
Før du tilslutter opvaskemaskinen, anbringer du lågen fladt ovenpå apparater. Den indvendige flade skal vende op. Tag installationsvejledningen til lågen og beslagene ud af emballagen.
Fold installationsvejledningen ud, og læg den på lågen. Pilene skal pege mod den øverste del af lågen. Sørg for, at den stiplede linje er lige i midten af lågen.
Trin 02.
Marker samlingspunkterne
Du har to beslag til lågen og to valser, så lågen kan glide ind over apparatet, når du åbner det. Installationsvejledningen angiver, hvor disse beslag skal placeres på lågen.
Kig efter et skruetrækkersymbol og cirkler, der flugter med hullerne på fastgørelsesdelene.
Brug en blyant til at skubbe gennem installationsvejledningen, og afmærk, hvor skruerne til beslagene og skyderne skal sidde på lågen.
Trin 03.
Monter beslagene på lågen
Nu begynder det sjove! Brug en håndholdt elektrisk skruetrækker til at skrue beslagene og skyderne på plads.
Trin 04.
Sæt lågen på opvaskemaskinen
Tag lågen, og ret valserne ind efter åbningerne på forsiden af opvaskemaskinen. Skub valserne ind i åbningerne, og lad lågen glide på plads.
Fastgør lågen nederst med skruer på begge sider, og dæk hullerne med plasttapperne.
Trin 05.
Kontroller lågens bevægelse, og monter fodsparket
Sørg for, at lågen kan åbne jævnt, inden opvaskemaskinen tilsluttes, og den skubbes på plads.
Når opvaskemaskinen er på plads, kan du montere fodstykket eller fodsparket under lågen.
Sådan. Det var da ikke så slemt, vel?